Du bruger en forældet browser

I min sidste del af min kandidatuddannelse er jeg blevet mere og mere opmærksom på den vigtige rolle, som amygdalaen spiller i stresshåndtering og angstreduktion.

Sundhedsmiljøet kan være et særligt stressende sted, og sygeplejersker står ofte over for tidsbegrænsninger, etiske dilemmaer og et behov for at præstere under pres.

Jobstress og udbrændthed i sygeplejen

Hvert menneske fortolker stress forskelligt, hvilket for nogle kan være positivt og for andre kan være som en trussel (Jennings, 2008). Job-stress er både et sundhedsproblem og en arbejdspladsrisiko (Jennings, 2008).

I 1960 identificerede Menzies “fire kilder til angst blandt sygeplejersker: patientpleje, beslutningstagning, at tage ansvar og forandring” (citeret i Jennings, 2008). Hvorimod job-stress for sygeplejersker kan relateres til ‘fysisk arbejde, menneskelig lidelse, arbejdstid, bemanding og interpersonelle relationer’ (Jennings, 2008).

Det menes, at job-stress for sygeplejersker kan være stigende som følge af den stigende brug af teknologi, stigninger i sundhedsvæsenets omkostninger og uorden i sundhedsvæsenet (Jennings, 2008).

Sygepleje ‘udbrændthed’ kan skyldes kronisk stress; udbrændthed er almindeligt for direkte interpersonelle arbejdsroller som f.eks. i sygeplejen (Jennings, 2008). Udbrændthed beskrives som et “syndrom, der er karakteriseret ved følelsesmæssig udmattelse, de-personalisering og reduceret personlig udfoldelse” (Jennings, 2008).

Uheldigvis for sygeplejersker kan arbejds- og familieliv ikke adskilles fuldstændigt, og de kollektive stressfaktorer i forbindelse med multi-tasking mellem arbejde, opdragelse af børn som den primære omsorgsperson og ægteskabelige forhold kan gøre sygeplejersker udsat for udbrændthed og stress (Jennings, 2008).

Jobstress og udbrændthed påvirker ikke kun sygeplejerskerne individuelt, men også sundhedsorganisationerne (Jennings, 2008). Sundhedsproblemer kan opstå som følge af de fysiologiske reaktioner på neuroendokrine stressreaktioner (Jennings, 2008). Dette kan tydeligvis føre til fravær, personaleudskiftning og efterfølgende nedsat kvalitet i plejen af klienterne (Jennings, 2008). Det er derfor bydende nødvendigt, at sundhedsorganisationer omdanner arbejdsmiljøet til et sted, der fremmer arbejdstilfredshed, klientsikkerhed og trivsel for alle interessenter (Jennings, 2008).

Neuroplasticity to Retrain the Amygdala

Et interessant perspektiv blev rejst af Bergland (2013), hvor han fremhævede, at neuroplasticitet normalt diskuteres i form af opbygning af nye veje, men måske er det nødvendigt at overveje at lette nedbrydningen af negative/uønskede neurale veje i tilstande som f.eks. angst.

Retraining the Amygdala - Neuroplasticity to Retrain the Amygdala Brain

Neuro-billeddannelse har vist øget amygdala-aktivering ved forskellige angstlidelser (Shin & Liberzon, 2010). The Calm Clinic (n. d.) beskriver amygdalaen som et “sæt små, mandelformede klynger af kerner nær bunden af din hjerne”. Amygdalaen udløser kamp- eller flugtreaktionen, når den fornemmer fare på grund af enten følelsesmæssige eller miljømæssige udløsende faktorer (Calm Clinic, n. d.).

Mere om amygdalaen (Calm Clinic, n. d.):

  • Det er en del af hjernen, der reagerer i stedet for at tænke
  • “Dens rolle er ikke at finde ud af, hvorfor du er bange, men at advare dig, hvis dårlige minder understøtter en kamp- eller flugtreaktion, og, hvis de gør det, at få denne kamp- eller flugtreaktion til at finde sted”. (Calm Clinic, n. d.)
  • Derfor er det måske ikke muligt at tale sig selv ud af stressreaktionen
  • Bekymring for frygt kan desensibilisere amygdalaen
  • ‘Fordi tanker og minder udløser din amygdala, sidder du også fast i kropslige fornemmelser, som du ikke bryder dig om’. (Unlearning Anxiety, 2017)

Anxiety Chain Reaction

The Calm Clinic (n. d.) skitserer følgende eksempel på kædereaktionen af angst:

  1. En følelsesmæssig eller miljømæssig udløser (e.f.eks. en tvangsmæssig negativ tanke)
  2. Amygdala reagerer med kamp eller flugt (f.eks. føler du måske, at du er nødt til at løbe væk)
  3. Adrenal handling (f.eks. epinephrin frigives i blodbanen, og kroppens processer “accelereres”)
  4. Blodsukkerniveauet stiger for hurtig energianvendelse som følge af epinephrin
  5. Shaking opstår på grund af øget energi og for at “tilskynde blodet til at nå kroppens ekstremiteter”
  6. Hjertet banker som et resultat af epinephrin og øget hjertefrekvens
  7. Rødme skyldes angiveligt, at blodet ikke bruges af musklerne
  8. Øget åndedrætsfrekvens for iltning
  9. Ubehag i brystet på grund af øget krav til hjerte og lunger

Hvordan kan vi måske være i stand til at genoptræne Amygdala?

  • Genoptræning af adfærd og minder – opførsel uden angst og omformning af minder til at blive mere positive (Unlearning Anxiety 2017)
  • Lær amygdalaen, at en betinget reaktion ikke er en trussel mod din sikkerhed (Unlearning Anxiety 2017)
  • Sund kost og motion kan forebygge sundhedskomplikationer af stress/angst eller få dig til at føle dig bedre i stand til at klare dig (Calm Clinic n. d.)
  • Besøg https://www.unlearninganxiety.com/tools/ for mere information om Mindfulness, Acceptance Commitment Theory (ACT), Dialektisk adfærdsterapi og positiv psykologi, og disse kan hjælpe med at håndtere angst

Interessant citat af Unlearn Anxiety (2017):

‘Leonardo di Caprio gik frivilligt ind i OCD for sit job. Ja, det er rigtigt. Efter sin rolle i ‘The Aviator’ udviklede Leonardo OCD i omkring et år. For at sætte det i sammenhæng betyder det, at han sensibiliserede sin egen amygdala. Det er så plastisk den menneskelige hjerne er. Efter at han så blev behandlet med mindfulness, omkoblede han igen sin hjerne for at helbrede sin OCD. Han af-sensibiliserede derefter sin amygdala. Hans oplevelse var som en kontakt til at ændre hans hjerne – on-off, on-off. Selvstyret neuroplasticitet. Konklusion? Fortæl ALDRIG dig selv, at angst er livslang’

Note: Alle ovenstående oplysninger bør bruges til øget forståelse, men ikke til behandling – søg venligst lægelig og psykologisk støtte og vejledning fra kvalificerede fagfolk for at håndtere stress, angst og andre bekymringer vedrørende dit velbefindende.

Betjen venligst telefon: 000 for akut hjælp eller for et mindre akut eksempel, konsultere støttetjenester såsom Nurse & Midwife Support, Lifeline og Beyondblue eller besøge din praktiserende læge.

  • Bergland, C 2013, ‘The size and connectivity of the amygdala predicts anxiety’, i Psychology Today, set 2. september 2017, https://www.psychologytoday.com/blog/the-athletes-way/201311/the-size-and-connectivity-the-amygdala-predicts-anxiety.
  • Calm Clinic (n. d.), How the amygdala affects anxiety, Calm Clinic, set 2. september 2017, http://www.calmclinic.com/anxiety/amygdala.
  • Jennings, BM 2008, ‘Work Stress and Burnout Among Nurses: Role of the Work Environment and Working Conditions’, in: Hughes RG, (editor), Patient Safety and Quality: An Evidence-Based Handbook for Nurses. Rockville (MD): Agency for Healthcare Research and Quality (US), 2008 apr, kapitel 26 set 3. oktober 2017, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK2668/.
  • Shin, LM & Liberzon, I 2010, ‘The Neurocircuitry of Fear, Stress, and Anxiety Disorders’, Neuropsychopharmacology, vol. 35, no. 1, pp. 169-91, set 3. oktober 2017, http://doi.org/10.1038/npp.2009.83.
  • Unlearning Anxiety 2017, Anxiety & the amygdala, Unlearning Anxiety, set 2. september 2017, https://www.unlearninganxiety.com/amygdala/.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.